10. januar 2008

HELSEBASEN HAR HAFT VOKSEVÆRK

Så er der taget hul på et nyt år, og hvilken start, må vi sige... Vi blev nærmest bogstaveligt talt bombarderet med ordrer lige fra julen tog sin afsked og hen over nytåret... Mange danskere ønskede i den grad at gå i gang med 2008 med skuffer og skabe fyldte med gode økologiske madvarer.

Det er som 2 år gammel net-butik jo en helt fantastisk situation at stå i - men samtidig voksede antallet af ordrer til det aldeles uoverskuelige, og vi følte os af den grund nødsaget til at gribe til et noget anderledes middel indenfor nethandel - nemlig at lukke shoppen i 4 dage... For os at se, var det faktisk den eneste mulighed overhovedet for at kunne servicere de mange kunder, som allerede havde afgivet deres ordrer, på bedste vis...

Det er nemlig sådan, at årsskiftet har betydet en del ændringer hos os - ændringer af den mere positive slags vel at mærke... Først og fremmest rykkede vi den 30. december i nye lokaler, således at vi nu har cirka 10 gange så meget plads. Dernæst har vi med de nye lokaler fået mulighed for at ansætte nogle hjælpende hænder, således at vi bedre kan håndtere mange ordrer hver dag.

Og både flytning samt "Goddag" til nye mennesker er tidskrævende faktorer, som har kostet ressourcer på pakkeri-fronten. Men allerede nu kan vi mærke, at de ekstra kvadratmetre og ikke mindst de nye skønne mennesker i vores stab bliver en kæmpe hjælp i vores daglige arbejde. Hurra for det...!

Men nu er shoppen åben igen, og vi håber, at det ikke har været til alt for meget gene for vore kunder derude, at vi hængte "lukket-skiltet" på døren.

Tak for støtten i 2007 og velkommen til 2008, hvor vi vil bestræbe os på at levere en net-butik med et endnu større udvalg og flere informationer...

Mange hilsner fra
Jannie og Jan

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej med jer,
Det er jo herligt, når det kører godt. Det er også en god butik på fysisk og på nettet. Vi savner jer herude i Gammelby - her er kun nogle slatne grøntsager og lidt frugt at få i dagligvarebutikkerne.
Godt nytår.
Mvh Laila, Gammelby

Anonym sagde ...

Hej :-) TILLYKKE med de mange tiltag. Jeg har netop købt Ninkas bog, og forsøger at efterleve hendes forslag. Men jeg tror ikke helt jeg kan undvære brød med mange kerner. Mit spørgmål er derfor hvilke meltyper og korn jeg så skal vælge? Hvis det er fuldkorn, er det så ikke ok? Og hvad med bulgur, linser og fuldkornspasta, er det ikke ok? Sidst men ikke mindst. Hvordan gennemskuer man om der er for meget sukker i diverse mysli. Har fx. købt mysli uden hvede fra Urtekram.
Venligst M.