30. juni 2008

Sommerferie, økologi og skønne kvinder

En god rum tid er nu gået siden mit sidste indlæg her på bloggen - alt for lang tid, er jeg godt klar over... Men tiden som indehaver af HelseBasen flyver af sted. På den gode måde vel at mærke :-)

Er netop landet igen på dansk jord efter 10 dages ferie i det sydlige Spanien med familien - første rigtige ferie efter opstarten af HelseBasen i 2006, så det var tiltrængt. Og alt var skønt i det spanske - glade fodboldfans, som vi har fejret med, en dejlig og gæstfri befolkning - og ikke mindst det skønneste solskinsvejr, som smilede til os igennem hele ferien.

En lille slange var der dog i vort paradis - nemlig maden... For en glad øko-familie, som vores var det bestemt ikke nemt at fremskaffe ret mange fødevarer, som kunne passe i vores indkøbskurv. Desværre... Og selv de konventionelle varer er noget mere "skramlede" end i Danmark. En meget stor del af de spanske madvarer tilsættes således både glukose, fruktose og et hav af smags- og konserveringsstoffer - i meget større grad end i Danmark.

Naturligvis findes der også helsekostbutikker i det spanske - men på solkysten med gåben og bus som eneste transportmidler, er det ikke helt nemt. Heldigvis var kufferten forsynet med diverse smoothie-ingredienser, så mor kunne få sit daglige kick.

På vejen hjem med en mellemlanding i München møder vi så det helt modsatte - nemlig en økologisk café midt i lufthavnen... Vi indtog naturligvis straks stedet og nød både sandwich, naturel yoghurt med frisk frugt, sodavand med druesaft og andre små godter. Med det bredeste smil om munden... :-)

Europa er i sandhed meget skæv, når det gælder udbud og prioritering af økologi...!

Så skal du ud og flyve - så kan jeg varmt anbefale dig at pakke et par nød-forsyninger med i kufferten - måske på bekostning af noget af det tøj, som de fleste af vi kvinder vist altid har for meget med af...

Og skal du tilfældigvis på ferie i det vestjyske, vil det glæde os at få besøg i vores Esbjerg butik, Green Store (Jørgen Pedersens Vej 16, Esbjerg). En ferie i det danske ferieland kan nemlig også godt byde på små udfordringer for øko-glade forbrugere. Der kan således være langt imellem de økologiske varer i en del afkroge af det danske rige.

Forresten vil jeg hermed også gerne benytte lejligheden til at anbefale dig et klik på menu-punktet "Team HelseBasen" fra forsidens venstre menu-kolonne. Her er en lille beskrivelse af de skønne og farverige kvinder, der udgør crewet hos os, som gør det til en fornøjelse at gå på arbejde - og ikke mindst muligt at tage på ferie som chef. Det er uvurderligt... I løbet af nogle uger vil du desuden kunne se billeder af os alle.

Med ønsket om en skøn sommer til alle...! Nyd den - og brug den i selskab med de vigtigste mennesker i dit liv.

Jannie, HelseBasen