20. november 2008

Lad kreativiteten få overtaget og familiehyggen komme i højsædet…


Sjældent har vores unger været så fænget af noget, som da PlayMais, lørdag blev pakket ud ved køkkenbordet…

Skeptiske var vi alle – både voksne og børn, for hvor sjovt kunne dette ”øko-legetøj” nu lige være. Vi er en familie, der tænder meget på Lego og elsker at bygge med det ud fra kringlede og tykke instruktions-bøger, så vores tro på, at disse runde aflange skum-fidus-lignende klodser kunne være sjove, kunne ligge på et lille sted.

Men vi fik pakket ud og gik i gang. Og snart fik vi modelleret, formet og klistret klodser sammen, så de mest kunstfærdige skabninger opstod. Rumvæsner, sommerfugle, træer, krokodiller, ufoer, bier, blomster, racerbiler, sejlskibe, julehjerter, fodboldspillere og andet skønt så dagens lys rundt om vores lille bord. Og begejstringen var stor, når man opdagede en ny måde at skabe en form på.

Ingen var til at løsrive, så da vi om aftenen tog på besøg hos nogle gode venner, kom kassen med PlayMais naturligvis med. Og efter aftensmaden kastede 5 unger i alderen 5 til 9 år sig over at konstruere den ene skønne figur efter den anden. Normalt er der jo et kæmpe oprydningsarbejde, når børn har været meget kreative – men det er der ikke engang efter PlayMais. Selvfølgelig er der nogle små stumper, der skal samles sammen – men det er faktisk også alt. Og alene det at iagttage, hvordan majsklodserne fænger både piger og drenge – små som store, er helt fantastisk. Koncentration, finmotorik, kreativitet og samvær er nogle af de nøgleord, der beskriver legen med PlayMais.

Da morgenmaden søndag var indtaget, fortsatte byggeriet om spisebordet, og her stødte kusine Line på 12 og Fætter Emil på 7 også til. Og de var også ”solgte” med det samme. En hel weekend er gået med fordybelse, samvær og begejstring – og det er altså ikke så ringe endda… Især når det er på tværs af alder og øvrige interesser…
At det så tilmed er fremstillet af miljøvenlige materialer, er jo fantastisk. Tænk sig, at man kan skabe bløde byggeklodser af vand, majsstivelse og levnedsmiddelfarver, som er 100% biologisk nedbrydelige… Og tænk sig, at det er legetøj, som fænger selv store børn – og voksne…

Vi er i hvert fald sikre på, at PlayMais snart kommer frem ved spisebordet igen – for det er en fed måde at være sammen på som familie…

Du kan se vores foreløbige sortiment under ”spændende non food”, hvor du vælger ”leg og kreativitet til børn og voksne”. I løbet af uge 48 udvides sortimentet, når de næste varer indtager vort lager…

Kreative tanker fra
Jannie

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Hej

Hvor er det bare super inspirerende at komme på jeres hjemmeside. Jeg bliver aldrig træt af at rose jer. Jeg er vild med at handle i shoppen, som er nem og overskuelig og man føler man får virkelig personlig betjenning samt en evt. håndskreven kommentar på sin følgeseddel og vare prøver og brochurer. Det betyder meget for mig. Det er ekstra bonus at I undersøger varene som her med legetøj og skriver om jeres erfaringer. Jeg skal helt sikkert bestille have sættet til min datters veninde som julegave !
Vh Heidi