10. oktober 2007

HelseBasen åbner "Green Store"

I en tid, hvor internet-handlen er i kraftig vækst (hvilket også gælder hos os...), er vi hos HelseBasen igang med at realisere en stor drøm om en fysisk butik.

Der er ingen tvivl om, at net-handlen alt andet lige også i de kommende år vil opleve fortsat vækst, men vi er ikke et sekund i tvivl om, at behovet for en veludstyret fysisk butik stadig vil være til stede.

Det at føle, dufte, se, vende og dreje en vare, kan være en stor del af beslutningsprocessen. Sammenholdt med at et smil, en snak og et godt råd også kan være dejlige krydderier på indkøbsturen. Og alt det, glæder vi os nu til også at kunne levere...

Green Store bliver navnet på vort nyeste skud på stammen, og adressen for denne økologiske butik er i Esbjerg. Vi overtager således en eksisterende økologisk butik ("Økologisk Landhandel") den 1. november 2007, og vi forventer at kunne byde velkommen i en ny-renoveret og bredere udrustet grøn butik den 10. november 2007.

Sideløbende med opstarten af den fysiske butik, vil vores fokus på at levere en net-butik med nærhed, højt service-niveau, gode priser og hurtig levering forblive uændret. Vi er nemlig heller ikke i tvivl om, at forbrugerens forventninger og krav til net-butikker ikke bliver mindre med årene.

Har du lyst til at kommentere på vores fremtids-planer, vil vi glæde os til at læse dit indlæg her på bloggen...

Og ellers glæder vi os til at invitere indenfor den 10. november i Esbjerg... - nærmere oplysninger følger senere.

Jannie, HelseBasen

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Jannie og Jan

Tillykke med butikken, det bliver virkelig spændende og følge, Jeg glæder mig til at komme ind og se butikken når jeg kommer til Esbjerg, men mine indkøb bliver fortsat mest på nettet, da jeg bor i Fredericia.
Knus en glad kunde. :-)
Pia Knudsen

Anonym sagde ...

Hej Jannie og Jan

Sejt at I har modet og tager initiativet til nye udfordringer. Ønsker Jer alt mulig held og lykke med udvidelserne. Vil glæde mig til at komme og se Jeres nye forretning.
Mine the-køb skal jo holdes ved lige :-)
Knus fra Linda

Anonym sagde ...

Hej Helsebasen

Vil ønske jer en rigtig god jul med tak for 2007 og jeres gode udvalg på webben!

Kh.
Mai Britt, en supertilfreds kunde